Skriv alle boligens udgifter ned, sorter dem i faste, variable og sjældne poster, og omregn alt til et månedsbeløb. Læg derefter månedsbeløbene sammen, og gang med årets måneder for at se årsprisen. De poster, der ryger ud af budgettet, er som regel de sjældne: vedligehold, skorstensfejning, ejerforening og vandafledning. Forbrugerrådet Tænk skriver, at det er let at overse vigtige udgifter i budgettet.
Tre slags poster: hvad der kommer hvornår
Det er lettere at overskue boligen, når du ikke blander alting sammen. Opdelingen herunder er vores egen, og den handler om, hvordan en udgift rammer dit budget. Kilderne bruger andre betegnelser. Bolius kalder fx ejerudgiften en samlet betegnelse for de faste udgifter, man har som boligejer. Det gælder blandt andet ejendomsværdiskat, grundskyld, ejendomsforsikring, ejerforening, renovation, rottebekæmpelse og skorstensfejning.
| Type | Eksempler | Sådan finder du beløbet | Risiko for at glemme den |
|---|---|---|---|
| Faste | Husleje eller boliglån, boligforening eller ejerforening, ejendomsskat, renovation | Aftale, kontrakt eller seneste opkrævning | Lav |
| Variable | El, varme, vand | Dine egne regninger og årsopgørelser | Middel |
| Sjældne | Vedligehold, skorstensfejning, hvidevarer, istandsættelse | Din vurdering, tilbud og en vedligeholdelsesplan | Høj |
Tænk lister under bolig husleje eller boliglån, boligforening, ejendomsskat og vandafledning. Under boligforbrug nævner de vand, varme, el, bygas og løbende vedligehold. Brug listen som tjekliste, og stryg det, der ikke gælder din bolig.
Et gennemregnet eksempel med fiktive tal
Regnestykket her er sitets eget og er tænkt som illustration. Beløbene er opfundet og viser ikke, hvad en bolig koster. Forestil dig en husstand, der ejer sin bolig. Alle beløb er i kroner.
Faste poster pr. måned
- Boliglån: 9.000
- Ejerforening: 600
- Ejendomsforsikring: 450
- Renovation: 300
- Ejendomsskat (årsbeløb delt ud på måneder): 800
- Sum: 11.150
Variable poster pr. måned
Husstanden bruger gennemsnittet af det forløbne års regninger.
- El: 700
- Varme: 1.100
- Vand: 350
- Sum: 2.150
Sjældne poster pr. år og pr. måned
- Skorstensfejning: 600 om året, altså 50 om måneden
- Opsparing til vedligehold: 24.000 om året, altså 2.000 om måneden
- Udskiftning af hvidevarer: 6.000 om året, altså 500 om måneden
- Sum: 30.600 om året, altså 2.550 om måneden
Samlet resultat
Månedsbeløbet bliver 11.150 + 2.150 + 2.550 = 15.850. Årsbeløbet bliver 190.200. Bemærk, at de sjældne poster kun fylder lidt i den enkelte måned, men i eksemplet udgør de en tydelig del af regnestykket. Hvis de ikke var med, ville budgettet se billigere ud, end boligen reelt er.
Sådan sætter du dine egne beløb ind
- Tag tre kolonner frem: post, årsbeløb og månedsbeløb.
- Find faste poster i kontrakter, årsopgørelser og opkrævninger. Brug det beløb, der står der, ikke dit skøn.
- Find variable poster i dine egne regninger. Brug et helt års forbrug, så årstiderne jævner hinanden ud.
- Sæt sjældne poster ind ud fra, hvad du ved om boligen og dens alder. Mangler du et beløb, så skriv posten ind med et spørgsmålstegn, og find tallet senere. En tom linje er bedre end en glemt post.
- Del alle årsbeløb ud på årets måneder, og læg sammen.
Vedligehold er posten, som flest springer over
Vedligehold er sværest at sætte tal på, fordi det ikke kommer i faste portioner. Bolius skriver, at en vedligeholdelsesplan giver et samlet bud på projekter de kommende 10 år. Samme kilde peger på, at hver fjerde boligejer hverken har vedligeholdelsesplan, vedligeholdelsesopsparing eller buffer til vedligeholdelse.
Lav derfor en simpel liste over tag, vinduer, installationer, maling og andre dele af boligen, og noter, hvad du ved om deres tilstand. Sæt et beløb ind på de poster, du kan prissætte, og lad resten stå åbent. Hvis du er i tvivl om, hvad du kan klare selv, kan sammenligningen af selv eller håndværker hjælpe dig med at vurdere tid, pris og risiko. Mistænker du fugtproblemer, er fejlfinding på indeklimaet et sted at starte, før du sætter beløb på en reparation.
Det kan et boligbudget ikke afgøre for dig
Guiden er en skabelon til overblik. Den dækker ikke, hvordan du vælger lån, hvordan skat og fradrag beregnes, eller hvilken forsikring du bør have. Til de spørgsmål skal du kontakte din bank, en uvildig rådgiver, skattemyndighederne eller dit forsikringsselskab.
- Er du lejer: Læs lejekontrakten for at se, hvad huslejen dækker, og hvilke forbrugsposter du selv betaler. Er du i tvivl om, hvad udlejer må opkræve, kan du spørge en lejerorganisation eller huslejenævnet.
- Bor du i ejerforening eller andelsbolig: Bed administrator eller bestyrelsen om budget og vedligeholdelsesplan for fællesområderne.
- Er boligens stand uklar: Få en bygningskyndig til at vurdere den, før du sætter beløb på større projekter.
Hvad boligen reelt koster, afhænger af dens alder, størrelse, varmeform og dit forbrug. Derfor kan beløbene i eksemplet ikke bruges som målestok for din egen bolig.
Spørgsmål om boligbudgettet
Hvor meget skal jeg spare op til vedligehold hvert år?
Det kan vi ikke sætte et tal på uden at kende din bolig. Start med en liste over, hvad der trænger til fornyelse, og få et bud på de største poster. En vedligeholdelsesplan giver dig et grundlag for at fordele beløbet.
Skal jeg medregne indretning og nye møbler?
Ja, men som en separat linje. Det er en frivillig udgift, der ikke hører under boligens drift. Regn med den, så den ikke æder af vedligeholdsopsparingen. Før du køber, kan en gulvplan over stuen hjælpe dig med at undgå dyre fejlkøb.
Hvad gør jeg med el og varme, der svinger fra måned til måned?
Brug et helt års regninger og omregn til et gennemsnit pr. måned. Så får du et mere stabilt tal at budgettere med. Opdater beløbet, når du får en ny årsopgørelse, eller når dine aftaler ændrer sig.
Er det samme poster, hvis jeg lejer?
Næsten. Husleje træder i stedet for boliglån, og du har typisk ikke ejendomsskat eller større vedligehold. Til gengæld kan du have udgifter til forbrug og boligforening. Tjek kontrakten for, hvad der er inkluderet.
